Det er System of a Down.
De har lavet ret mange gode numre, som der er noget gang i, og gode melodier.
Jeg begyndte at høre det, da min bedste ven, Stefan, pludselig begyndte at høre det.
Jeg ved egentlig ikke, hvor han havde hørt det henne, men lige meget.
Det viste sig så, at min storebror havde Toxicity, og så havde jeg jo første cd.
Så fik Stefan skaffede sig resten, jeg hørte lidt til det, og VUPTI, jeg havde alle cd'er, og lidt ekstra, og det er så det er ligger øverst på Musik-ranglisten nu.
System of a Down er et alternativ metal band, hvis musikalske område faktisk er stort. Der er en god rytme, og kommer med noget nyskabende, som viser hvad de kan.
Det her er Weird Al Yankovic.
Jeg lærte ham og hans musik, at kende gennem en eks-klassekammerat. Vi lyttede meget til det, og fandt det meget underholdende dengang.
Jeg ved ikke, hvor godt jeg synes det er nu, men da det faktisk er noget af det første jeg sådan rigtigt er begyndt at høre til, hænger det bare stadig fast, som en del af musik-listen.
Hans parodier på sange fra 19 80'erne til nu, er faktisk intet mindre end geniale.
Jeg synes, de passer så godt, og nogle af dem faktisk lyder bedre end orginalen.
Jeg har fået af vide, at han ikke har lavet nogle sange selv, men at han udelukkende laver parodier, og hans sindsyge polkaer.
Tool, er et band, jeg først er begyndt at høre i løbet af sidste år.
Jeg begyndte, at hører det delvist fra min storebror, men også stefan.
Min
storebror, som jeg fandt ud af, var (og er) en
stor Tool-fan. Han havde alle cd'er, og så gik det jo fint.
Tool's genre er en meget underlig og blandet en.
Nogle numre virker bare som helt "normale" metal/Rock numre, mens andre er helt psykotiske, og ligefrem underlige.
Men alt i alt, laver de mange gode numre også.
Når man høre Tool's numre, vil man kunne høre at variationen er stor.
Jeg er lige begyndt i efteråret 2006, og høre dette band kaldet: Dream Theater.
Fra min storebror har jeg hørt et
enkelt nummer af dem, nemlig: Panic Attack.
I et år var det, det eneste nummer jeg kendte af dem, men i efteråret blev det så anderledes.
Min storebror skulle overføre noget musik til min eksterne harddisk, der overført han alt det musik, han havde.
Der i blandt Tool, og Dream Theater.
Da jeg allerede kendte Panic Attack ( som faktisk på et tidspunkt var det nummer jeg hørte mest), ville jeg høre mere.
Dream Theater har ngle geniale melodier, rytmer, toner, og gode idéer til både instrumetalt og med en god sangstemme på.
De to sidste, af dem jeg hører mest, er Linkin PArk
(Oven over) og Rage Against The Machines(Til højre).
Linkin Park var engang, sammen med Weird Al, det der blev afspillet mest.
En "Klassiker", som på et tidspunkt var helt fra musik-listen var: Breaking The Habit.
Det nummer er stadig en af mine yndlings, og andre Linkin Park numre kommer nu også hørt oppe i rang-listen.
Rage Against The Machines er et band, der også først i sidste år er kommet på listen over hvad jeg høre. Den Rage Against The Machines's cd jeg hører mest er deres alle først cd fra 1992 ( Coveret forestiller en brændende munk).
Det var de 6 der lå højest på rang-listen, men jeg hører en del mere musik.
Jeg har fået en multi-musik-sens, der gør at jeg kan(og lide) meget forskelligt musik.
Bl.a. hør jeg også meget Deep Purple, The Offsprings, The Beatlers, London Symphony Orchestra, Nightwish, og meget, meget mere.
Det var den første blog om mig.
Dette er nok det vigtigste for mig, nemlig musik.
